Find Neff OUTLET tilbud her
Købsvejledning for ovne
Hvis det er længe siden, du sidst købte en ovn, kan de nyeste modeller overraske med nye funktioner og mere præcis styring. Mange tilbyder hurtig forvarmning, nøjagtig temperaturkontrol og kombinationer som varmluft, grill, damp eller mikrofunktion (på udvalgte kombiovne) samt automatikprogrammer og integreret stegetermometer.
Hvilke fordele har en indbygningsovn?
Indbygningsovne tilbyder mange muligheder, da de er uafhængige af kogepladen, og de kan nemt indbygges og tilpasses den individuelle køkkenindretning.
- Ovnen kan placeres i den højde, der passer til dig.
- Du kan frit vælge en kogplade, da den ikke er afhængig af ovnen.
- Ovnen kan kombineres med andre ovne, f.eks. kompakt ovn og varmeskuffe, så det passer til din livsstil og dit køkken.
Hvilket alternativ er der til ovne i et lille køkken?
Både vores Slide&Hide®-ovne og kompakte ovne er ideelle, når pladsen er trang i mindre køkkener.
Slide&Hide®-ovne giver dig mere plads i køkkenet, fordi ovnlågen forsvinder ind under ovnen, når den åbnes.
Kompakte ovne har en lidt mindre i kapacitet, og kan placeres for sig selv, over eller ved siden af en almindelig ovn.
Hvad er en varmluftovn?
NEFFs varmluftovne giver mere fleksibilitet end traditionelle ovne (uden varmluft) og har følgende fordele med det unikke CircoTherm® varmluftsystem:
- Ovnen varmes hurtigere op
- Madretter bliver mere jævnt tilberedt
- Mulighed for at tilberede flere retter på flere niveauer samtidig
- Bagværk, madretter eller fisk kan tilberedes samtidigt uden at smagene overføres
- CircoTherm® varmluft fås også i ovne med dampfunktionerne Vario Steam eller Full Steam
Ovn med airfryer
Med den nye Air Fry-funktion kan du tilberede dine yndlingsretter på Air Fry & Grill-bakken på en sundere måde – næsten uden olie og med færre kalorier. Ideel til alt sprødt, såsom pommes frites, kyllingevinger, marinerede eller panerede grøntsager, fiskepinde, kroketter, rösti osv.
Hvad er de nyeste trends og innovationer for ovne?
De nyeste ovne er designet med fokus på komfort – fra tekniske løsninger, der kan gøre madlavningen lettere og betjeningen mere intuitiv, til funktioner, der forbedrer tilgængeligheden. Oplysninger om energiforbrug fremgår af energimærket for den enkelte model. Det faktiske forbrug afhænger af brug og indstillinger.
Selvrensprogrammer, fx pyrolytisk selvrens (høj temperatur forkuller madrester til aske) og EasyClean® (fugt/varme løsner snavs).
Hvad er fordelene ved en selvrensende ovn med pyrolyse?
Selvrensfunktioner kan gøre vedligeholdelsen lettere og spare tid.
På ovne med pyrolytisk selvrens opvarmes ovnen til meget høj temperatur, så fastbrændte rester forkulles til aske. Fjern løse madrester, kør programmet, og tør asken væk, når ovnen er kølet ned. Er der stadig synlige rester, kan supplerende rengøring være nødvendig
Til lettere tilsmudsning kan EasyClean® bruges efter behov. Tilsæt lidt vand og en dråbe opvaskemiddel, kør programmet, og tør det opløste snavs af. Funktionernes tilgængelighed og resultater afhænger af model, tilsmudsning og brug, følg altid brugsvejledningen.
Hvilke yderligere ovnfunktioner skal jeg se efter?
NEFFs ovne er fyldt med de nyeste funktioner, der er designet til at forbedre resultaterne i køkkenet og lette arbejdet i hverdagen. Alle kokke har deres præferencer, og derfor har vores ovne forskellige ovnfunktioner og indstillinger, så du kan vælge mellem flere muligheder til dine opskrifter, såsom undervarme til sprøde bunde, brødbagningstilstand til det perfekte brød eller Full Steam til forbedret smag og bevaring af vitaminerne.
Tag et kig på siden Guide til ovnsymboler, her kan du se de tilgængelige funktioner og indstillinger på vores ovne.
Ud over alle madlavningsfunktioner tilbyder vi flere design- og tilgængelighedsfunktioner, der letter madlavningen. F.eks. Slide&Hide®-ovnlågen, teleskopskinner, indvendig belysning og betjeningspaneler med touch control.
Hvilke sikkerhedsfunktioner har ovnene til familier med børn?
Alle ovnlåger er designet med kold front. Nogle af vores ovne har en fronttemperatur helt ned til 30 ° C.
Ovnene fås også med funktioner som børnesikring, automatisk slukning og indikator for restvarme, der viser, om ovnen stadigvæk er varm indeni.