Gå til indholdet

Belgisk køkkenhistorie

Rejefiskeri på hesteryg

Rejefiskeri på hesteryg.

En fisketradition som du ikke finder nogen andre steder: På den belgiske kyst ved Oostduinkerke fanger man stadig rejer i kurve siddende på hesteryg. En sjælden delikatesse.

Scroll ned

ABSOLUT IKKE MASSEPRODUKTION.

I den belgiske region Oostduinkerke trækker store brabantheste tunge kurve gennem det lave vand for at fiske rejer. Det er en tradition, der går flere hundrede år tilbage. Fangsten er ikke stor, og ingen af de tolv rejefiskere kan leve af deres arbejde. En gang imellem fanger de mindre end 10 kg, der også er for lidt til, at de kan levere regelmæssigt til restauranter og de omkringliggende markeder. Men smagen er helt uden sammenligning.

Rejefiskerne arbejder i hold

Rejefiskerne arbejder i hold.

Det er lavvande. Havet er langt ude. Den bakkede strand sænker sig ned mod vandet. Den kraftige østenvind efterlader små bølger i sandet – en smuk kontrast til de stejle klitter. Stefaan Hancke og Chris Vermote rider langsomt hen mod brændingen på deres brabantheste. De er to af de 12 fiskere, der stadig fanger rejer fra ryggen af disse robuste heste.

DE KOLDBLODEDE HESTE ER ENORMT STÆRKE.

De trækker lange fiskenet efter sig, hvori rejerne fanges. Nettenes indhold er ægte Slow Food – ren, enkel og ægte. Og det perfekte modstykke til de store trawlere, der pløjer gennem havene og forstyrrer den følsomme balance under havets overflade.

”Jeg kunne aldrig arbejde på den måde, fordi jeg elsker havet,” siger Chris Vermote. ”Jeg var 13 år gammel, da jeg første gang trak et net efter mig og fangede rejer og fisk.” Hvad er det, der fascinerer ham? ”At mærke havets urkraft, tidevandet og strømforholdene. Og ligegyldigt hvad du fanger, så smager det friskt og rent.”

En dejlig kontrast til den hektiske hverdag

”En dejlig kontrast til den hektiske hverdag”.

”Det er nærmest uendeligt og meditativt at fiske rejer til hest – havet, bølgerne, og når tidevandet kommer og går.” En dejlig kontrast til den hektiske hverdag! I hvert fald ifølge den 36-årige rejefisker, der ellers driver en fastfoodrestaurant med sin kone, Nele. Og det er takket været Nele Vermote, den eneste kvindelige rejefisker, at familien fik fat i brabanthestene, så de kunne fiske efter rejer.

Ingen kan længere leve af rejefiskeriet

Ingen kan længere leve af at fiske efter rejer.

Traditionen, der går tilbage til det 16. århundrede, er højt værdsat i Holland og af hollænderne – og i 2013 anerkendte Unesco også traditionen og satte stedet på sin verdensarvsliste. Men i dag er rejefangsten så lille – og prisen så lav – at det på ingen måde er rentabelt. Kiloprisen ligger på 8 euro – og sommetider er fangsten nede på mindre end 10 kilo. Og det er slet ikke nok til at kunne levere regemæssigt til en restaurant.

Familieværdierne holdes i hævd

Familieværdierne holdes i hævd.

For Stefaan Hancke, der stammer fra en gammel landbrugsfamilie, er rejefiskeri et vigtigt og sjovt tidsfordriv. Så snart han har tid til være lidt væk fra sit bilværksted, kalder havet på ham og hans heste. ”Vi har altid haft brabantheste”, siger han. ”Deres enorme styrke har fascineret mig, lige siden jeg var lille.”

Hestekraft

Med hestekraft.

Koldblodshestene kan blive op til 20 år gamle og veje omkring 1.000 kg. Og på grund af deres stærke muskler og kraftige fysik kan de nemt trække flere hundrede kilo. Og det er præcis, hvad de gør, når de med vand til op over brystet løber gennem det høje vand langs kysten i jagten efter rejer.

Men det er ikke kun vandets modstand, de er oppe imod. De tragtformede net sidder fastspændt på deres seler med to brædder monteret på siderne, der får nettene til at åbne sig og danne en ensrettet tragt til rejefangsten.

Sådan fisker man rejer ved hjælp af heste

Sådan fisker man rejer på heste.

”Det er ikke kun tidevandet, der tvinger rejerne ind i nettene,” forklarer Stefaan. ”En lang kæde hænger fra den forreste del af nettet og trækkes langs havbunden, hvilket danner små chokbølger, der hvirvler rejerne op.” Når de dukker op fra sandbunden og havner i nettet, er deres skæbne afgjort.

Jo flere rejer, der fanges, jo tungere bliver nettene på 7x70 meter. Hvert 20.-30. minut vender fiskerne tilbage til stranden for at tømme deres net. Brabanthestene får tid til at hvile sig et øjeblik, mens fiskerne kaster alt det, de ikke kan bruge, tilbage i havet.

”Det handler om bæredygtighed. At fange rejer, der er for små og for unge, ødelægger den biologiske balance, fordi de så ikke vil kunne yngle,” siger Chris og fortsætter: ”Fisk og vandmænd fjerner vi også. Det vil ødelægge rejernes rene smag, og hvorfor slå ihjel uden grund?”

Resten af fangsten hældes over i kurve, der hænger på hestenes træsaddel. De er lavet af træ, da lædersadler meget hurtigt ville blive ødelagt af saltvandet. Og der er også en god grund til, at hestenes haler er kuperede: En lang hale ville risikere at blive fanget i nettet og forårsage skader.

Garnalenvissers te paard

”Garnalenvissers te paard” (Rejefiskere på hesteryg).

Det lave tidevand varer i ca. tre timer, så begynder vandet at stige igen, og så er det tid til, at fiskerne begiver sig tilbage. De skal skynde sig, så de levende rejer er så friske som muligt, når de havner i gryden. De koges i frisk saltvand, indtil deres lysegrå farve ændres til svagt lyserød. Og så er det tid til at invitere naboer og venner, så man kan spise og afslutte dagen sammen. Det er en vigtig del af ritualet, der karakteriserer en ’Garnalenvissers te paard’, og rejefiskerne er kendt i hele området: Fællesskabsfølelsen styrkes og sikrer, at den historiske tilknytning – og denne del af jorden – ikke bliver glemt.

Hvem er Stefaan Hancke

Hvem er Stefaan Hancke?

Rejefiskeren Stefaan Hancke stammer fra en gammel landbrugsfamilie. Brabanternes enorme styrke har fascineret ham, lige siden han var lille, hvor han drømte om at følge i sin bedstefars fodspor. I dag opdrætter han dem selv – og tilbyder andre rejefiskere at fiske på hans område og også have deres heste gående på hans enge og opholde sig i hans stald.

Brabantheste

Brabantheste.

Brabantheste er en koldblodsrace og bruges også den dag i dag som arbejdsheste i f.eks. skove og andet svært tilgængeligt terræn. Mens de er unge, bygges deres muskler langsomt op. Og når deres nakke og ryg er stærke nok, kan de begynde med at trække tunge læs. De introduceres til havet midt på sommeren, hvor det kølige vand er en velkommen pause fra sommervarmens høje temperaturer.

Lige så mange friske rejer, som du kan spise

Så mange friske rejer, som du kan spise.

I stedet for at hælde hele fangsten ned i en gryde, spredes rejerne ud på en stor stenplade og håndsorteres. Kun de bedste rejer hældes ned i det spilkogende saltvand, hvor de simrer i nogle få minutter ved svag varme. Skallen er meget tynd, og smagen er meget frisk. Det er derfor, at de lokale holder af at spise hele skaldyret. Men de er også nemme at pille, hvis du først lige ved hvordan: Først fjernes hovedet, og så pilles skallen forsigtigt af ved at starte fra maven. Til sidst løsner man halen ved at vippe forsigtigt frem og tilbage, mens man hiver i den. Også skallerne er en meget smagfuld del af rejen, når de koges sammen med løg, selleri, gulerødder og tomater, udgør de det perfekte fundament for en udsøgt rejesuppe. Skallerne sigtes fra og erstattes med friske rejer til serveringen. Udsøgt!

Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Belgiske rejer
Vores service

Har du et spørgsmål? Har du brug for reservedele eller en servicetekniker?

Vi er altid klar til at hjælpe.

Oplev NEFF

Dyk ned i vores køkkenhistorier, hvor passionerede madentusiaster fra hele Europa kaster sig over madlavningen.

Find forhandler

Find den nærmeste NEFF-forhandler, der kan hjælpe dig med at skabe dit drømmekøkken.